Aktiviteter

Generalforsamling

Torsdag den 5. februar 2025

I år afholder vi borgermøde og generalforsamling i forlængelse af hinanden.
Fokus for borgermødet er vindmøllepengene, hvor bestyrelsen vil give en status på de aktiviteter, der blev sat i værk i 2025. Derudover vil bestyrelsen komme med et oplæg til, hvad pengnene eventuelt også kan gå til.

Arrangementet afholdes på Friskolen, og vi begynder med borgermøde kl. 17, som efterfølges af generalformsaling.

Efter generalforsamlingen er der fælleskaffe med Skørbæk Borgerforening.

Der serveres en let anretning under borgermødet.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Affaldsindsamling

Søndag den 12. april 2026

Dagen hvor vi rydder op i naturen omkring os.
Vi mødes kl. 10 i pavillonen, hvor der serveres et rundstykke og uddeles ruter. Efter affaldsindsamlingen serveres der sandwiches samt øl og sodavand i pavillonen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Skt. Hans

Tirsdag den 23. juni 2026

Vær med til en af sommerens hyggeligste aftener med fællesspisning og bål.

Spisning foregår i Rikkes have på Lyngvej 2, hvor grillen tændes kl. 18. Medbring selv mad og service. Der er mulighed for at købe øl og sodavand.

Bålet tændes kl. 20 hos Martin på Lyngvej 6.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Komsammen

Lørdag den 26. september 2026

Et hyggeligt heldagsarrangement med besøg på Glenholm Vingård nær Ranum og efterfølgende byfest i Ejdrup.

Vi mødes om formiddagen for at køre mod Næsbydale/Ranum, hvor vi skal besøge Glenholm Vingård. Her får vi en rundvisning på gården samt en vinsmagning. Der serveres en let anretning i forbindelse med smagningen. Efter et besøg på vingården, kører vi igen til Ejdrup. Undervejs finder vi et godt sted til at få kaffe/te og kage.

Om aftenen mødes vi til spisning og hygge i Ejdrup.

Invitation sendes på mail til alle medlemmer i løbet af juli måned. Arrangementet er gratis for medlemmer af Ejdrup og Omegns Borgerforening.

Tilmelding på sms senest den 1. september til Rikke Bergmann (tlf. 41610506).

Nytårshilsen

Torsdag den 31. december 2026

Vi ønsker hinanden godt nytår i pavillonen kl. 11:30. Borgerforeningen er vært ved et glas portvin.

Tilmelding er ikke nødvendig.